Børge fortæller

Først i 1930erne kom min far, Peder Nielsen (Flansmose) til Bøvling som chauffør hos Vognmand Edv. Pedersen som drev forretning med både lillebil, turistbus og lastvogn.

I julen 1938 overtog Peder Flansmose lastvognsforretningen som han førte videre til sin alt for tidlige død d. 29/9-1959, 51 år gammel.

Vognmandskørsel dengang var hel anderledes end i dag. Alt på og aflæsning foregik ved håndkraft. Grise blev læsset med en mand på hver side som tog fat i øret, og en "grisepind" under maven, og helst en tredje mand som løftede i halen.
Brænde fra skoven blev også læsset og aflæsset med hænderne. Brændet lå gerne i stakke langs de små skovveje med 2 - 3 eller 4 rummeter i hver. På vognen blev de adskilt med et reb på langs. Når vi kom hjem blev de delt med 2 - 3 rummeter pr. kunde. Der blev kørt med 8 - 10 rummeter af gangen, 10 m var et stort læs.
Bageren tog et helt læs ad gangen, det var nemt.

Der blev også kørt med tørv, det var en lang tur, helt til Hodsager.
De blev læsset med greb, vi kørte mellem 2 rækker, på marken hvor de lå til tørre, med 1 eller 2 mand på hver side af bilen, der fik jeg lov til at køre frem, det var sjovt. Når vi så kom hjem skulle der jo læsses af, det skete som regel ved at jeg stod og fyldte riskurve som mændene så bar på nakken ind i tørvehuse eller op på loftet hos kunderne.

Jeg var nok 9 - 10 år da jeg begyndte at køre. Jeg blev også spurgt fri fra skolen hvis de manglede en til at køre når der skulle køres korn ind, det var jo fra selvbinder dengang.

Der blev også kørt grus på kommunens veje. Det blev lagt i dynger i rabatten, ca. 1 m3 for hver 30 - 40 m, hvorefter vejmanden kom og fyldte det i hullerne.

Sand og grus blev der også kørt en del af til byggeri. Gruset var fra havet hvor som regel en landmand med hestevogn kørte gruset fra stranden op over klitterne hvor han lagde det i dynger, som vi så derefter hentede med lastbilen.
Jeg husker meget tydelig en aften min far var hjemme for at spise, inden han skulle køre et par læs mere. Han var bagud med kørsel af grus til rutebilgaragen som var under opførsel, og spurgte "Kan du ikke tage med knægt."
Gruset skulle hentes lige nord for Thorsminde denne gang. Der var en meget dårlig grusvej derud med masser af store huller. Jeg skulle så køre derud med tom vogn, så kunne far, som var meget træt af de lange arbejdsdage få sig et lille hvil, så han faldt straks i søvn.
Da jeg så skulle dreje ind til grusdyngen, et sving under vinkel som jeg ikke kunne tage uden at køre frem og så bakke lidt, da jeg kørte frem var det ud på en lille tange i en opgravning som var fyldt med vand, lige da jeg stoppede vågnede far og da han ikke kunne se andet end vand, kom der nogle udbrud som jeg i hvert fald den gang bestemt ikke måtte bruge, det har vi moret os over mange gange siden.

Engang far fortalte om turen var der en mand der sagde at det var da ikke meget hjælp du kunne have af sådan en dreng, hvortil far sagde at "Det han smider op skal jeg da ikke læsse", så var det på plads. Dengang var et læs 2½ m3.